Pärnu (Pärnu linn)
Pärnu var i middelalderen hansestad og har været en vigtig havneby på grund af den isfrie havn. Den er nu mest kendt som bade- og kurby, bl.a. takket være havbundens sorte slam, der anvendes til mudderbade.
Byen har i sommerhalvåret en stor tilstrømning af inden- og udenlandske turister på grund af den lavvandede Pärnu-bugts høje vandtemperatur, der giver byen et rigt badeliv og tilnavnet "Estlands sommerhovedstad". Pärnu rummer mange hoteller og restauranter, og den centrale bydel er, særlig om sommeren, præget af spillesteder, gallerier og afholdelse af forskellige festivaler.
Perona (Alt-Pernau, Vana-Pärnu) blev grundlagt af biskoppen af Øsel-Wiek omkring 1251. Den led kraftigt under presset fra den konkurrerende by, Embeke (senere Neu-Pernau, Uus-Pärnu), der blev grundlagt da Den Liviske Orden begyndte opførelsen af en nærliggende ordensborg i 1265. Denne by, der under navnet Pernau var medlem af Hanseforbundet, var en vigtig isfri havneby for Livland. Den polsk-litauiske realunion tog kontrol over byen fra 1560 til 1617; Sverige tog kontrol over byen under Den livlandske krig i 1500-tallet, hvorefter den var en del af Svensk Livland. Sverige mistede byen til Rusland under Den Store Nordiske Krig i 1710. Efter Første Verdenskrig og den estiske uafhængighedskrig blev byen en del af Republikken Estland. Den indgik som del af den Estiske Socialistiske Sovjetrepublik i Sovjetunionen fra 1944 til 1991, hvor Estland genvandt sin uafhængighed.
Kort (geografi) - Pärnu (Pärnu linn)
Kort (geografi)
Land - Estland
Estlands flag |
Estland er en demokratisk, parlamentarisk republik, der er inddelt i 15 amter, som er statslige, ikke kommunale, forvaltningsenheder, og 79 (siden 24. oktober 2017) kommuner, heraf 15 bykommuner ((ental) linn) og 64 landkommuner ((ental) vald), og dets hovedstad og største by er Tallinn. Med et indbyggertal på 1.331.824 (31. december 2021) er det et af de mindste lande befolkningsmæssigt i Den Europæiske Union, Eurozonen og den Nordatlantiske Traktat Organisation (NATO). 31. december 2021 boede 614,567 indbyggere i amtet Harjumaa, areal 4.309 km² landareal (142,62 (uden Tallinn kommune 42,59) indbyggere per km²), som Tallinn (437.817 indbyggere på 159 km² med 2.753 indbyggere per km² (31. december 2021)) er en del af, og 717.257 (18,83 indbyggere per km²) i resten af Estland på 38.079 km² landareal. Omkring halvdelen af indbyggerne bor i de fire mest folkerige kommuner. For befolkningspyramider til 2100, se under Ukraine.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
EUR | Euro (Euro) | € | 2 |